Svindlen med udbytteskat

Denne artikel er blevet til med udgangspunkt i Rigsrevisionens rapport af februar 2016 på foranledning af Statsrevisorerne.

Hvis man som aktionær får udbetalt udbytte af danske aktier, bliver der automatisk betalt udbytteskat til den danske stat, inden pengene går ind på kontoen. Hvis man som bosiddende i et andet land, der har dobbeltbeskatningsoverenskomst (pyh, langt ord) med Danmark, kan man således søge om at få den indbetalte skat refunderet.

Det er der en hel del der har gjort… og de fleste har aldrig ejet eller modtaget udbytte af de aktier de har ansøgt refusion for hos SKAT.

Dette fremgår tydeligt af nedenstående grafik. Her kan man se at der ud af en samlet refusion på 19,6 mia. kr. foreløbig er opgjort svindel for 9,1 mia. Ved grafikkens udarbejdelse mangler man stadig at gennemgå udbetalinger for  10,5 mia…. I dag ved vi at den samlede svindel i hvert fald er på 12,3 mia kr., altså langt over halvdelen.

Fig. 2 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016

Fra 2010 til de første 7 måneder af 2015 steg udbetalingerne med 1300%. Det alene burde have aktiveret nogle alarmklokker, men det eneste der skete var, at SKAT gik igang med at ansætte flere medarbejdere til at håndtere de mange udbetalinger. Først da SKAT i sommeren 2015 blev gjort opmærksom på svindlen udefra, skete der noget, og d. 6. august 2015 valgte SKAT at stoppe udbetalingerne.

Eet er at SKAT ikke forholdt sig til den voldsomt stigende refusion, men Skatteministeriet, som førte tilsyn, reagerede heller ikke på den negative udvikling der trods alt tydeligt fremgik af de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT.

Fig. 3 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016
Fig. 4 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016

Rigsrevisionen konkluderer således, at helt simple analyser ville have givet ret stærke indikationer på, at noget ikke var som det burde være.

Faktisk har der helt tilbage til årtusindskiftet foreligget rapporter der antydede problemer med refusion af udbytteskat, f.eks. en rapport fra Told- og Skatteregion København tilbage i år 2000.

Kigger man lidt dybere i rapporten, får man også følgende perle:

Skatteministeriet tilføjer, at det, at svindel kan foregå, bl.a. er et resultat af den risikobaserede tilgang, som er valgt for den danske skatte- og afgiftsmodel, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksomheder generelt betaler den rette skat

… og det på trods af at en vismandsrapport helt tilbage i 2011 tydeligt gjorde opmærksom på, at der i Danmark ikke er mangel på lyst til snyd, men mangel på mulighed for det.

SKAT har altså valgt at stole på, at ansøgningerne fra udlandet var bundærlige, fordi det er praksis i SKAT at man stoler på borgerne.

Skatteministeriets egen interne revision (SIR) kunne også konkludere at den interne kontrol havde været mangelfuld, at der manglede data i IT-systemerne og at ansvarsfordelingen på området var uhensigtsmæssig.

Især det med ansvaret er interessant:

  • Processen for udbytteskat har været fordelt mellem 4 direktørområder i SKAT.
  • Der har ikke været et samlet organisatorisk forankret procesansvar, og det har medført væsentligt øget risiko for utilstrækkelig overvågning og vurdering af området, herunder en løbende vurdering af kontrollerne i arbejdsgangene.

Udbytteskatten har således været fordelt på 4 direktører, der tilsyneladende ikke har samarbejdet. Der er heller ikke bare en enkelt der har ment at en stigning på 1300% over 5 år var underlig. Og vi taler altså om direktører… mennesker der må formodes at være uddannet til at udføre selv simple tal-analyser.

Hvis vi skal se lidt på IT-systemet, viser det sig at der rent faktisk var indbygget en kontrolfunktion der orienterer sagsbehandleren såfremt der anmodes om mere refusion end der er indbetalt i udbytteskat fra et selskab. Den kontrol var dog sat helt ud af drift fra 2013 til 2015 for visse selskaber, og det viser sig da også ved rapportens udarbejdelse, at der for nogle af disse selskaber er udbetalt mere i refusion end der er indbetalt i udbytteskat.

En anden fatal fejl ved IT-systemet har været manglende validering af data.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs it-system til behandling af udbytteskat anvender obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte og vedtagelsesdato (for udbytteudlodning). Bortset fra krav om, at feltet ”udbytte” skal indeholde tal, og at datofelterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT ikke fastsat krav til indholdet i felterne

Når der ikke vedtages faste formater eller foruddefinerede værdier, bliver det umuligt at trække data ud til analyser. Navne og adresser kan således indtastes med stave- og slåfejl, og man kan således umuligt vide om man får alle relevante data med, når der laves søgninger i databasen.

Jeg kan kun anbefale at dykke ned i rapporten. Men konklusionen kan kun være, at alle ansvarlige i alt for lang tid har været alt for uopmærksomme. Det har kostet danskerne 12 mia kr. Penge vi nok kunne have fundet anvendelse for på hospitaler, i politiet eller andre af de kerneopgaver velfærdsstaten er ansvarlig for.

Os helt almindelige borgere i Danmark kan kun gisne om, hvor mange skattekroner der ellers forsvinder ud i den blå luft pga manglende eller fejlbehæftede data i IT-systemer, fragmenteret ansvar og generel ligegyldighed i organisationen… alt sammen noget der bunder i inkompetent ledelse.

Nyhederne på TV2 skriver d. 18. december 2016 denne nedslående information i en artikel:

Både Skats egne revisorer, Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har tidligere gransket udbyttesagen. Men der er endnu ikke placeret et entydigt ansvar.

Alle vasker hænder…

Københavns bycykler, 1989-2016

Legenden om Københavns bycykler starter helt tilbage i 1989, og det har været en lang og broget vej, helt frem til 2016 (skrivende stund).

En ung Ole Wessung vil sammen med sin ven Morten Sadolin bekæmpe det massive antal cykeltyverier i København med en forretningsidé: Forsikringsselskaberne sponsorerer bycykler med det beløb de sparer til erstatninger for stjålne cykler. Selskaberne er dog ikke med på ideen.

Men idéen om bycykler får vind i sejlene og i 1990 er nogle fonde gået med i projektet, og de to venner stifter ByCyklen ApS og finder en leverandør.

ByCyklen fremlægger sin ide om gratis bycykler finansieret af sponsorater og reklame for Københavns Kommune. Borgmesteren synes om initiativet. Men årene går. Der er mange møder mellem kommunen og de to initiativrige mænd og tilladelserne trækker ud. I 1992 går ByCyklen ApS konkurs.

Københavns Kommune arbejder dog fortsat videre, og i 1994 stiftes “Fonden Bycyklen” med støtte fra Wonderfull Copenhagen, Kulturministeriet og Turistministeriet.

I 1995 er der bestilt 1.000 cykler, og de 600 af dem sponsoreres med 2 millioner over 3 år fra Netto og Politiken. Det er den oprindelige leverandør der leverer cyklerne… og stadig mens de stilles op, bliver de første stjålet.

Blot 2 år efter, i 1997, er Fonden Bycyklen tæt på konkurs. En ny administrerende direktør -Stig DeGeer – kommer til, og får økonomien rettet op. Men han er ikke tilfreds med kommunens overholdelse af aftalerne med fonden. Bl.a. misligholdes de særlige cykelstativer ved stationer og busstoppesteder som kommunen er ansvarlige for.

I august samme år kommer Magistratens 4. afdeling med en 8 siders evalueringsrapport. Rapporten fylder 20 år i 2017 og er bestemt ikke uden underholdningsværdi. Vi har her på skattekroner.dk derfor sikret os en lokal kopi i tilfælde af den forsvinder fra den oprindelige lokation.

Rapporten giver indtryk af et projekt der (mildest talt) har haft en del udfordringer især det første år:

I januar 1995 blev det besluttet, at Bycyklerne skulle på gaden i maj 1995. Vi burde have brugt 1 år mere på planlægning. Problemerne haglede ned over os.

Især Hip-hopperne volder problemer:

…og det var svært at holde Bycyklerne i Den Indre By. Hip-hopperne så sig sure på de reklamebemalede cykler, kørte en del af cyklerne ud af bymidten til brokvartererne, hvor de blev og brugt også som legetøj.

De monterende cykelkurve, blev heller ikke benyttet efter hensigten:

Det første år var der cykelkurv foran, men den måtte afmonteres, for den blev brugt til en ekstra passager, og det var ikke meningen.

Det var generelt et problem, at man ikke havde forudset den hårde behandling af cyklerne, men her kommer de selvsamme hip-hoppere til undsætning, sammen med Hells Angels 😉

Vi ansatte hip-hoppere til at hjælpe med indsamling af skadede cykler og småreparationer, mens Hells Angels og andre indsatte i Vestre Fængsel tog sig af de alvorligere reparationer.

Man indser at cyklerne ganske enkelt ikke er stærke nok, og derfor bestilles 700 nye stel og 1000 nye cykler. Der er således 1700 noget tungere og forstærkede bycykler til rådighed for borgere og turister i 1996. Hærværket falder, men der er stadig problemer med at cyklerne forsvinder, og ikke rigtig finder vej retur til de respektive stativer:

Serviceniveauet blev forsøgt hævet, ved at Københavns kommunes gaderenholdelse indsamlede cykler til reparation indenfor Bycykelområdet mens 3 x 34 samlede cykler udenfor området, ingen af stederne særligt effektivt

Det bliver bestemt ikke bedre af, at en flok skoleskibe lægger til:

I 1996 forsvandt der også en del cykler ligesom året før. Vi tror især, et af kulturbyarrangementerne – Tall Ship Race – med skoleskibe fra hele Østersøområdet, kostede os mange cykler. Årets tab opgjort ved vinterrenoveringen var ca. 300 cykler svarende til små 20 %.

Året efter rettes antallet af cykler op med 600 stk finansieret af EU midler (1 million kr) så man med svindet i 1996 har ca. 2000 cykler.

Cyklerne lånes ud efter samme princip som supermarkedernes

3 cykler fundet i havnen

indkøbsvogne. Man sætter en tyver i låsen, som herefter kan åbnes. Når man er færdig sætter man igen cyklen fast i et stativ og får sin tyver retur.

Som bruger skal man passe på hvor man kører hen… det er nemlig ulovligt at krydse indre bys grænse til f.eks. Østerbro eller Frederiksberg. Det kan betyde en bøde, hvis man stoppes af politiet.

Men det ser de fleste stort på, og i efteråret 1997 er man åbenbart så trætte af “strejfende” bycykler, at politiet laver en kampagne:

I efteråret 1997 opsættes nye skilte ved udkørslen fra Bycykelområdet og P-zonen. Skiltene viser, at her stopper Bycykelzonen. Når skiltene er kommet op, vil politiet gennemføre en 2 ugers kampagne for korrekt brug af Bycyklen. Dette vil kraftigt medvirke til at holde Bycyklerne indenfor området.

Der har ikke været midler til at samle op på brugen af cyklerne, og rapporten baserer sig derfor på eksisterende registreringer af cyklerne, “journalistiske beskrivelser” og nogle foreløbige tal fra DTU der på bevilling fra Transportrådet er gået igang med en undersøgelse. De laver interviews, og (til redaktionens overraskelse) vælger de også direkte at forfølge udvalgte bycykelbrugere:

Kl. 15.30, Kongens Nytorv ved Magasin: 14 årig pige i selskab med 4 rulleskøjteløbende kammerater. Ad Holmens Kanal, Stormgade, H.C. Andersens Boulevard, Vesterbrogade og Roskildevej. Forfølgelsen blev opgivet kl. 15.55 ved foden af Valby bakke, langt udenfor bycykelområdet

Flere af disse observationer kan findes i dokumentet.

Nok om evalueringsrapporten…

Samarbejdet mellem fonden og kommunen kulminerer tilsyneladende i januar 2001 hvor direktør Stig DeGeer, fondens formand og resten af bestyrelsesmedlemmerne forlader fonden. Kun kommunens repræsentant og næstformanden er tilbage.

Men i 2002 indgås en kontrakt med AFA JCDecaux – en stor udbyder af outdoor reklamer – Bycyklens drift er nu sikret minst 10 år frem.

Men der er nu ikke den store motivation for at køre hverken langt eller længe på “havelågen” som bycyklen ofte kaldes. Den er tung og dækkene suger sig nærmest fast til asfalten, hvilken gør den svær at træde.

6 år efter i 2008 forsøger Københavns Kommune at komme ud af kontrakten med AFA JCDecaux, da den efter Kommunens udsagn står i vejen for en modernisering af bycykel systemet. Det lykkes dog ikke. Kommunen må vente de sidste 4 år kontrakten løber.

I mellemtiden beslutter man at udskrive en design konkurrence. I 2009 udpeges 2 vindercykler til inspiration. Samme år forlader Københavns Kommune “Fonden Bycyklen”. Mulige sponsorer vejrer lukning, og daværende formand Ejner Jensen udtaler:

Når man ved, noget er ved at være slut, er der ingen interesse. Så vi har hutlet os lidt igennem de seneste år

Trods sit ringe ry, får “havelågen” en plads på Danmarks stand ved Expo 2010 i Kina, samtidig kalder SF’s daværende teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, bycyklen for »fuldstændig oldnordisk«.

Københavns bycykler på Expo 2010

Journalist Jan Gralle der gør sig i design, arkitektur og byplanlægning giver også bycyklen kritik med på vejen i 2011 under overskriften: Bycykel i København – et forældet produkt

»Københavns bycykler er verdenskendte,« skriver projektet Bycyklen København. »Stadig flere turister betragter bycyklerne og cykelkulturen som vigtige seværdigheder i København.«
Men ærligt talt: Bycyklen er et forældet skrummel i sammenligning med bycykler i andre byer, og systemet fungerer ikke! Mange cykler forsvinder, og mange cykler kører uden for den tilladte zone.
På verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai var 350 bycykler en af hovedattraktionerne på Den Danske Pavillion, skriver man desuden. De mange gæster må ikke have vidst bedre! Ikke vidst at der findes tidssvarende bycykler i flere europæiske hovedstæder og i mange større byer, fx Sevilla i Spanien. Her er cyklerne moderne, de bliver vedligeholdt, og der er styr på hvor de er, fordi man registrerer sig som bruger.
Må Bycyklen København lade sig inspirere af andre, når den nuværende model i 2013 skal udskiftes!

Torsdag d. 12. september 2013 vælger Københavns politikere at afsætte 40 millioner til gratis elcykler. Målgruppen er nu primært hovedstadens pendlere og ikke turisterne. Budget aftalen indgås mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Med i projektet er også DSB og Frederiksberg Kommune der skal finansiere 1.000 af de i alt  1.700 cykler.

Det samlede budget for de første 8 år af det nye bycykel eventyr er således på 88 millioner. Det er 55.000 pr cykel.

Rasmus Jarlov sidder på det tidspunkt i Københavns borgerrepræsentation for Konservative og er ikke begejstret:

»Det er noget, borgerne udmærket selv kan klare. Jeg tror ikke på, at der stort set er nogen mennesker, som ser det som et stort problem at anskaffe en cykel. Og man bruger utrolig mange penge på det, og vi ender med en astronomisk regning. Det er uforskammet over for skatteyderne«

Vi spoler nu frem til foråret 2015. Nu er det samlede antal bestilte cykler oppe på 1.860. Fonden bag bycyklerne er ved at miste tålmodigheden med leverandøren GoBike, ejet af direktør og IT-mand Torben Aagaard. Morten Kabell (EL) udtaler at det mest forsvarlige vil være at lægge projektet i graven.

Der er kun leveret 424 cykler.
GoBike har modtaget 17,5 million.
DSB trækker sig fra projektet.

Torben Aagaard svarer i en mail til Berlingske:

Vores tyske hovedleverandør, MIFA, der er Europas største cykelfabrik, gik i betalingsstandsning. Det medførte forsinkelser i hele processen. MIFA er nu igen oppe på fuld produktionskapacitet, og vi arbejder hårdt på en løsning, der kan få cyklerne ud på de københavnske gader. Vi tror på, at det vil lykkes.

Og man må konstatere at Morten Kabell’s hårde ord bliver gjort til skamme. GoBike formår at stille de nødvendige bankgarantier og d. 14. oktober 2015 ankommer en lastbil fra Tyskland med de sidste 65 cykler. Alle 1860 stk er nu leveret.

Efter opstartsproblemer –  især med cyklernes software – kan By- og Pendlercykel Fonden pr. 31. maj 2016 konstatere 148.478 kørte turde med bycyklerne. I november var tallet nået op på 848.994.

Der er dog stadig problemer med disciplinen blandt brugerne… Fonden har derfor besluttet at indføre et gebyr på 50,- kr, såfremt cyklen ikke sættes til at lade, og der rent faktisk er plads i stativet på det tidspunkt hvor cyklen efterlades.

GoBike står stadig for leverance, drift og vedligeholdelse, dog nu under navnet BikeShare efter et navneskifte i oktober 2015.

Kilder:
http://www.b.dk/politiko/koebenhavn-sikres-bycykler-i-otte-aar-0
http://www.b.dk/nationalt/koebenhavn-faar-ikke-bycykler-igen
https://lasso.dk/firmaer/34727643/nyt-navn-for-gobike-danmark-as/Q1ZSLTEtMzQ3Mjc2NDN8Ni4zfDEwLzgvMjAxNSAxMjowMDowMCBBTXxCSUtFU0hBUkUgREFOTUFSSyBBL1M=
http://politiken.dk/kultur/art5415084/Tidslinje-K%C3%A6den-hoppede-af-for-K%C3%B8benhavns-nedslidte-havel%C3%A5ge
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/art4972890/K%C3%B8benhavnere-%C2%BBglemmer%C2%AB-at-stille-bycyklen-tilbage
https://bycyklen.dk/da/nyheder/alle-bycykler-er-ankommet/