Svindlen med udbytteskat

Denne artikel er blevet til med udgangspunkt i Rigsrevisionens rapport af februar 2016 på foranledning af Statsrevisorerne.

Hvis man som aktionær får udbetalt udbytte af danske aktier, bliver der automatisk betalt udbytteskat til den danske stat, inden pengene går ind på kontoen. Hvis man som bosiddende i et andet land, der har dobbeltbeskatningsoverenskomst (pyh, langt ord) med Danmark, kan man således søge om at få den indbetalte skat refunderet.

Det er der en hel del der har gjort… og de fleste har aldrig ejet eller modtaget udbytte af de aktier de har ansøgt refusion for hos SKAT.

Dette fremgår tydeligt af nedenstående grafik. Her kan man se at der ud af en samlet refusion på 19,6 mia. kr. foreløbig er opgjort svindel for 9,1 mia. Ved grafikkens udarbejdelse mangler man stadig at gennemgå udbetalinger for  10,5 mia…. I dag ved vi at den samlede svindel i hvert fald er på 12,3 mia kr., altså langt over halvdelen.

Fig. 2 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016

Fra 2010 til de første 7 måneder af 2015 steg udbetalingerne med 1300%. Det alene burde have aktiveret nogle alarmklokker, men det eneste der skete var, at SKAT gik igang med at ansætte flere medarbejdere til at håndtere de mange udbetalinger. Først da SKAT i sommeren 2015 blev gjort opmærksom på svindlen udefra, skete der noget, og d. 6. august 2015 valgte SKAT at stoppe udbetalingerne.

Eet er at SKAT ikke forholdt sig til den voldsomt stigende refusion, men Skatteministeriet, som førte tilsyn, reagerede heller ikke på den negative udvikling der trods alt tydeligt fremgik af de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT.

Fig. 3 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016
Fig. 4 fra Rigsrevisionens rapport af februar 2016

Rigsrevisionen konkluderer således, at helt simple analyser ville have givet ret stærke indikationer på, at noget ikke var som det burde være.

Faktisk har der helt tilbage til årtusindskiftet foreligget rapporter der antydede problemer med refusion af udbytteskat, f.eks. en rapport fra Told- og Skatteregion København tilbage i år 2000.

Kigger man lidt dybere i rapporten, får man også følgende perle:

Skatteministeriet tilføjer, at det, at svindel kan foregå, bl.a. er et resultat af den risikobaserede tilgang, som er valgt for den danske skatte- og afgiftsmodel, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksomheder generelt betaler den rette skat

… og det på trods af at en vismandsrapport helt tilbage i 2011 tydeligt gjorde opmærksom på, at der i Danmark ikke er mangel på lyst til snyd, men mangel på mulighed for det.

SKAT har altså valgt at stole på, at ansøgningerne fra udlandet var bundærlige, fordi det er praksis i SKAT at man stoler på borgerne.

Skatteministeriets egen interne revision (SIR) kunne også konkludere at den interne kontrol havde været mangelfuld, at der manglede data i IT-systemerne og at ansvarsfordelingen på området var uhensigtsmæssig.

Især det med ansvaret er interessant:

  • Processen for udbytteskat har været fordelt mellem 4 direktørområder i SKAT.
  • Der har ikke været et samlet organisatorisk forankret procesansvar, og det har medført væsentligt øget risiko for utilstrækkelig overvågning og vurdering af området, herunder en løbende vurdering af kontrollerne i arbejdsgangene.

Udbytteskatten har således været fordelt på 4 direktører, der tilsyneladende ikke har samarbejdet. Der er heller ikke bare en enkelt der har ment at en stigning på 1300% over 5 år var underlig. Og vi taler altså om direktører… mennesker der må formodes at være uddannet til at udføre selv simple tal-analyser.

Hvis vi skal se lidt på IT-systemet, viser det sig at der rent faktisk var indbygget en kontrolfunktion der orienterer sagsbehandleren såfremt der anmodes om mere refusion end der er indbetalt i udbytteskat fra et selskab. Den kontrol var dog sat helt ud af drift fra 2013 til 2015 for visse selskaber, og det viser sig da også ved rapportens udarbejdelse, at der for nogle af disse selskaber er udbetalt mere i refusion end der er indbetalt i udbytteskat.

En anden fatal fejl ved IT-systemet har været manglende validering af data.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs it-system til behandling af udbytteskat anvender obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte og vedtagelsesdato (for udbytteudlodning). Bortset fra krav om, at feltet ”udbytte” skal indeholde tal, og at datofelterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT ikke fastsat krav til indholdet i felterne

Når der ikke vedtages faste formater eller foruddefinerede værdier, bliver det umuligt at trække data ud til analyser. Navne og adresser kan således indtastes med stave- og slåfejl, og man kan således umuligt vide om man får alle relevante data med, når der laves søgninger i databasen.

Jeg kan kun anbefale at dykke ned i rapporten. Men konklusionen kan kun være, at alle ansvarlige i alt for lang tid har været alt for uopmærksomme. Det har kostet danskerne 12 mia kr. Penge vi nok kunne have fundet anvendelse for på hospitaler, i politiet eller andre af de kerneopgaver velfærdsstaten er ansvarlig for.

Os helt almindelige borgere i Danmark kan kun gisne om, hvor mange skattekroner der ellers forsvinder ud i den blå luft pga manglende eller fejlbehæftede data i IT-systemer, fragmenteret ansvar og generel ligegyldighed i organisationen… alt sammen noget der bunder i inkompetent ledelse.

Nyhederne på TV2 skriver d. 18. december 2016 denne nedslående information i en artikel:

Både Skats egne revisorer, Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har tidligere gransket udbyttesagen. Men der er endnu ikke placeret et entydigt ansvar.

Alle vasker hænder…